Aftalen er i hus! Italiensk storklub henter 18-årige Jens

18-årige Jens Odgaard har fået en fireårig kontrakt med Inter, der henter ham i Lyngby

Efter lang tids spekulationer ligger det nu fast, at Jens Odgaard er fortid i fodboldklubben Lyngby.

Det 18-årige stortalent skifter til den italienske storklub Inter.

Det meddeler klubben fra Milano på sin hjemmeside.

- Den 18-årige, der kommer fra Lyngby, har underskrevet en fireårig kontrakt med klubben frem til 2021, lyder det i meddelelsen fra Inter.

Lyngby-træner David Nielsen erklærer sig på Lyngbys hjemmeside tilfreds med salget.

- Det er et salg, som vi i Lyngby Boldklub kan og skal være rigtig stolte af. Vi har tradition for at udvikle talenter, som er aktuelle for nogle af verdens største klubber, og her bliver Jens seneste skud på stammen.

- Vi har allerede set hans kvaliteter og potentiale i Alka Superligaen, og det skal vi være glade for. At Jens har vist sig frem i Superligaen har været vigtigt for holdet, klubben og Jens selv – og for Alka Superligaen som udviklingsliga.

30 ungdomslandskampe for Danmark
- Han har gennemgået en flot udvikling, siden han kom her som helt ung, og han har alt det, der skal til for at blive topspiller, siger David Nielsen.

Jens Odgaard scorede i sidste sæson tre mål for Lyngby i Alka Superligaen. Her overraskede oprykkerklubben ved at vinde bronze.

Et af hans ligamål faldt i en 3-1-sejr over FC Københavns danske mestre.

Angriberen har spillet i alt 30 landskampe for Danmark på diverse ungdomslandshold.

Inter har de seneste år været en falmet storhed i italiensk fodbold.

Klubben vandt i 2010 med José Mourinho som cheftræner "the treble", det italienske mesterskab og den italienske pokalturnering samt Champions League.

Inter sluttede i sidste sæson som nummer syv i den italienske Serie A. Klubben har hentet Luciano Spalletti som cheftræner før den kommende sæson.

Dansk talent koster 10 mio. kr. - storklubber står i kø!

Før Superliga-start: Her er klubbernes planer

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?