Agent i voldsomt angreb: Svært at imponere med sort hudfarve

Den verdensberømte fodboldagent Mino Raiola mener, at hans klient Mario Balotelli og andre spillere med sort hudfarve har sværere ved at blive anerkendt i Italien

Ifølge Mino Raiola får Mario Balotelli får en hårdere behandling i Italien grundet sin hudfarve. (Foto: AP)
Ifølge Mino Raiola får Mario Balotelli får en hårdere behandling i Italien grundet sin hudfarve. (Foto: AP)

Det har ikke været noget lykkeligt comeback til AC Milan og Serie A for Mario Balotelli.

Den flamboyante angriber, der er udlejet fra Liverpool, har endnu sin første scoring i sæsonen til gode, men har heller ikke spillet siden 27. september som følge af en lyskeskade.

Tilmed har den 25-årige italiener været skydeskive for heftig kritik, da hans fysiske formåen ikke menes at have stået mål med forventningerne. Og de var store som følge af angriberens bemærkelsesværdige personlige succes i  Milano-klubben tilbage i 2014.

Her scorede han nærmest efter behov, men sådan er det ikke længere. Der er alligevel grund til at tage Balotelli i forsvar. Det mener i hvert fald spillerens agent, Mino Raiola, som går til massivt angreb på den italienske fodboldkultur, der -  ifølge ham - er plaget af racisme.

- Folk er for meget efter ham (Balotelli, red.), og jeg tror, det er fordi, at han lever i et land, som ikke er klar til at have en så stærk sort spiller, siger Raiola ifølge Sky Sports.

- Italien er lysår bag andre lande i den sammenhæng. Der er racisme i spillet. Noget af det er ubevidst, men sorte spillere skal gøre dobbelt så meget som andre for at bevise dem selv, siger han.

Se også: Nicklas Bendtner på ubehagelig liste

Mino Raiola skyder med skarpt mod den italienske fodboldkultur, der ifølge agenten stadig er præget af racisme. (Foto: AP)
Mino Raiola skyder med skarpt mod den italienske fodboldkultur, der ifølge agenten stadig er præget af racisme. (Foto: AP)

Besøgte Danmark
I forsøget på at komme tilbage i fuld vigør har Balotelli blandt andet besøgt København i november sidste år, hvor han var en smut forbi den danske professor Per Hølmich, der er specialist i lyskeskader.

Dette visit har dog ikke haft effekt i sådan grad, at angriberen endnu har kunnet gøre sig forhåbninger om at komme i aktion for AC Milan, som går ind i det nye år på en 6. plads i Serie A.

Om Balotelli får mulighed for at forbedre denne placering i løbet af anden halvdel af sæsonen, er endnu uvist, men mangel på spilletid vil givetvis gøre hans chancer for en plads i den italienske EM-trup mindre.

Ikke overraskende mener Raiola dog, at hans klient hører hjemme i det selskab. Balotelli vil gøre gavn for Italien ved slutrunden - og det gøre sig gældende uanset, om det bliver til spilletid for AC Milan eller ej.

- Conte (Antiono, landstræner, red.)  bør udtage Mario, da han er den bedste italienske angriber. Enzo Bearzot (tidl. landstræner, red.) udtog Paulo Rossi i 1982, selv om han havde været inaktiv, og dengang gik de hen og vandt VM, siger Raiola.

Foruden Mario Balotelli har Mino Raiola også angrebsstjerner som Zlatan Ibrahimovic og Romelu Lukaku i sin stald. En duo som aktuelt må siges at have noget mere succes end den skadede AC Milan-lejesvend.

Se også: 16-årigt stortalent: Drømmer om at vinde mesterskabet

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere