Agent: Kun seks klubber kan købe Pogba

Paul Pogbas agent slår fast, at kun seks klubber i verden kan købe den franske stjernespiller

Paul Pogba er i høj kurs. (Foto: AP)
Paul Pogba er i høj kurs. (Foto: AP)

Paul Pogbas agent, Mino Raiola, slår fast, at kun seks klubber i verden har mulighed for at sikre sig den 21-årige Juventus-spiller.

Men samtidig gør Raiola det klart, at selvom et klubskifte kan komme på tale til sommer, så er det ikke noget, som Pogba stræber efter skal ske. Det hele handler nemlig om at vente på, det rette øjeblik opstår.

- Han kan kun skifte til seks klubber, siger Mino Raola til Telefoot og henviser til Real Madrid, Barcelona, Manchester City, Chelsea, Bayern München og Paris Saint-Germain.

Se også: Derfor skifter Giovinco til MLS: Fik en iPad

Se også: Agent: Pogba forlader Juventus

- Hvis det rette øjeblik melder sig til sommer, så vil han skifte. Men sker det ikke, så bliver han i Juventus. Det er ikke som sådan en målsætning af f et klubskifte igennem. Vi har ikke travlt.

Og mens Raiola ikke er særlig konkret omkring, hvornår Pogba skifter Juventus ud med en ny klub, så er han mere konkret omkring, hvor meget, Pogbas kommende klub skal betale for at sikre sig den franske stjernespiller.

- Men jeg kan fortælle, at Pogba kommer til at slå transferrekorden, som blev sat, da Cristiano Ronaldo skiftede fra Manchester United til Real Madrid,siger Mino Raiola.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere