Roma fyrer træneren efter ny nedtur

Zdenek Zeman er færdig som træner i AS Roma efter fredagens 2-4-nederlag hjemme til Cagliari

I første omgang forlød det, at Roma-ledelsen ville evaluere hen over weekenden, men det blev en kort evaluering, og Zdenek Zeman blev fyret allerede dagen efter nederlaget til Cagliari. (Foto: AP/Riccardo de Luca)

Serie A-klubben meddelte lørdag, at Zdenek Zeman er færdig som træner hos italienerne.

Fyringen kommer efter fredagens hjemmebanenederlag til Cagliari på 2-4. Dermed er det blot blevet til to point i holdets seneste fem ligakampe.

Efter nederlaget fredag aften blev der afholdt krisemøde i klubledelsen, og her fandt man altså ud af, at den nuværende sportslige situation er utilfredsstillende.

Læs også:

Se også: Roma flopper igen

Inden weekendens øvrige kampe er Roma blot på ottendepladsen med 34 point for 23 kampe.

Det er 15 point færre end førerholdet Juventus, som endda har spillet en kamp mindre end hovedstadsklubben.

Midlertidig træner bliver Aurelio Andreazzoli, meddeler Roma.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere