AC Milan tilbage på toppen

Sulley Muntari sparkede milaneserne tilbage på førstepladsen i Serie A

Sulley Muntari fejrer sejrsmålet i Verona. (Foto: AP)
Sulley Muntari fejrer sejrsmålet i Verona. (Foto: AP)

Med syv spillerunder igen er der maksimal spænding om det italienske mesterskab.

Trofæet så længe ud til at havne i Milano, men med hjemmebane-nederlaget til Fiorentina i weekenden, lod AC Milan Juventus smutte forbi og snuppe førstepladsen.

Tirsdag aften var der dog revanche til Zlatan og Co., da det blev til en spinkel 1-0 sejr i udekampen mod Chievo Verona.

For en gangs skyld kom svenskeren dog ikke på tavlen, men overlod det til Sulley Muntari at udfylde matchvinderrollen.

Sejren betyder, at AC Milan har to point ned til Juventus, som dog har spillet en kamp færre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere