Kjær nyder romersk optur

Simon Kjær har endelig fundet melodien i AS Roma

Simon Kjær nyder livet i den italienske hovedstad. (Foto: AP)
Simon Kjær nyder livet i den italienske hovedstad. (Foto: AP)

Efter en svær sæsonstart for AS Roma, hvor både sejre og spilletid var en mangelvare, har Simon Kjær igen grund til smil.

Romerne har nemlig genfundet melodien i Serie A - og nok så vigtigt med danskeren i startopstillingen.

- Jeg føler selv, at det går rigtigt godt personligt, og at jeg har ramt en god form. Det er dejligt at spille en stribe kampe i træk, hvor vi tidligere på sæsonen i midterforsvaret roterede rigtigt meget mellem bane og bænken. Der er også en masse positive ord fra holdkammerater, træner og klubbens ledere både internt og i medierne, og det er altid dejligt med de skulderklap, siger Simon Kjær til TV2.

Se også: Roma vandt danskerduel i Serie A

Derfor er målet pludselig at sikre en billet til Champions League.

- Jeg tror, at alle fodboldspillere oplever opture og nedture ­ både igennem en hel karriere og egentlig bare i løbet en af en enkelt sæson. I øjeblikket er jeg så inde i en rigtig god optur, hvor jeg har spillet mange kampe, siden jeg blev klar efter en skade til nytår. Vi går efter Europa League eller måske endda Champions League, for vi er kun fire point efter Lazio på tredjepladsen, fortæller en optimistisk Simon Kjær.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere