Drømmen om Europa lever i bedste velgående for AS Roma.
Søndag vandt Luis Enriques mandskab 5-2 i en særdeles underholdende affære hjemme på Stadio Olimpico mod Novara.
Ganske usædvanligt var der tale om et danskeropgør med både Simon Kjær og Daniel Jensen i startopstillingerne for de to mandskaber.
Kjær spillede hele kampen for romerne, mens Jensen blev skiftet ud efter 65 minutters spil, da Roma førte 4-1.
Det er anden gang i denne sæson, at Daniel Jensen er med fra start for oprykkerne, der er i overhængende fare for at ryge ned i Serie B igen med en placering under nedrykningsstregen.
Novara kom bedst fra start og bragte sig foran ved Caracciolo efter 17 minutter, men Marquinho fik udlignet efte 25 minutter. Osvaldo sørgede for pauseføring på 2-1 til hjemmeholdet. Efter pausen blev det både 3-1 og 4-1, inden Novara fik reduceret.
I slutningen af kampen sikrede Lamela sejren med målet til 5-2.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.