Juventus snød AC Milan

Juventus blev spillet ned under græsset i første halvleg af topkampen mod Milan, men kom tilbage og hentede uafgjort

Nocerino gjorde det til 1-0 i første halvleg af topkampen. (Foto: AP)
Nocerino gjorde det til 1-0 i første halvleg af topkampen. (Foto: AP)

Der var smæk for skillingen og fire mål, da Serie A's to førerhold sent lørdag aften spillede 1-1 på San Siro.

Hjemmeholdet skal være mest utilfredse med remis'et efter en kamp, hvor de i lange perioder spillede Juventus ned under græstæppet, men ikke var i stand til at lirke gæsternes ellers usikre forsvar op.

AC Milan sad på det hele i første halvleg, og var ikke blot uheldige med kun at være foran 1-0 ved pausen. De blev direkte berøvet af dommeren, som underkendte et soleklart mål.

Så er der gang i snakken i støvlelandet (Foto: AP) Italiensk fodbold - 22. feb. 2012 - kl. 16:49 Zlatan involveret i bizar påkørsel i Milan

Juventus-forsvaret og især Bonucci spillede forfærdeligt i kampens indledning, og efter et kvarter helkiksede han en simpel aflevering frem ad banen, som blev opsnappet af Robinho, der spillede Antonio Nocerino fri til skud på kanten af feltet.

Hans hug ramte samme Bonucci på vej mod Buffons mål, og så var klassekeeperen prisgivet.

Efter 27 minutter gjorde Muntari det til 2-0, da han havde bolden en halv meter over stregen før Buffon fik raget den ud, men helt uforståeligt vinkede dommer og linievogter afværgende.

Flere MIlan-spillere var allerede i fuld gang med at fejre målet, og Juventus udnyttede forvirringen til et kontraangreb, som var meget tæt på at skaffe dem udligningen, men Abbiati reddede flot.

Se også: Lazio knust i Serie A

Juventus kludrer videre i resten af halvlegen, og en velspillende Robinho var flere gange tæt på at skabe endnu et mål. Men Buffons klassede fornægtede sig ikke, og han forhindrede sine holdkammerater i at spille sig helt ud af opgøret allerede før pausen med flere store redninger.

AC Milans dominans fortsatte i starten af anden halvleg, men den sidste skarphed foran mål manglede, og mon ikke der blev sendt en irriteret tanke eller to til Zlatan Ibrahimovic, som afsonede karantæne for at slå en modstander i ansigtet.

Juventus begyndte så småt at spille sig varme, og Quagliarella brændte en gylden mulighed for at vende opgøret efter 70 minutter, da han ikke formåede at omsætte et fladt indlæg tæt foran mål til scoring. Men da AC Milan begyndte at brænde ud i kampens slutfase, slog 'Den gamle dame' til.

Se også: Milan fortsætter målfesten

Det blev Matrix, der reddede Torino-mandskabet med en fin scoring i 83. minut. Han kom først på et indlæg fra højre side, og så var der balance i regnskabet.

Meget passende at det blev ham, for kort forinden var også han blevet frarøvet en scoring af liniedommeren, som så en ikke-eksisterende offside.

I de allersidste minutter blev Juvetus' Arturo Vidal smidt ud for en håbløs tackling bagfra, men det betød intet for kampen, som endte 1-1.

Med resultatet er AC Milan stadig nummer et i Serie A - ét point foran Juventus, som har spillet en kamp færre.

1 af 2 Robinho spillede en god kamp, men manglede Ibrahimovic til at sparke bolden ind. (Foto: AP)
2 af 2 Nocerino gjorde det til 1-0 i første halvleg af topkampen. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer