Zlatan involveret i bizar påkørsel i Milan

Svenske Zlatan Ibrahimovic har påkørt en kvinde i Milano, og historien vækker nu store konspirationsteorier. Se TV-klippet af episoden

Så er der gang i snakken i støvlelandet (Foto: AP)
Så er der gang i snakken i støvlelandet (Foto: AP)

Den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic er blevet involveret i en bizar sag i sin italienske klub AC Milan.

Tirsdag påkørte svenskeren en kvinde uden for klubbens træningsanlæg Milanello, og det har nu fået konspirationsteorierne i støvlelandet til at florere.

Italiensk fodbold - 6. jan. 2012 - kl. 08:26 TV: Zlatan med vild trænings-assist

¨Uheldet falder således sammen med, at en sportsdomstol skal tage stilling til en karantæne, som Ibrahimovic gjorde sig fortjent til, da han tidligere på måneden gav en lussing til en Napoli-spiller.

Får han nedsat sin karantæne til to spilledage, kan han være med mod ærkefjenden Juventus i weekenden.

Se også: TV: Zlatan ser rødt for at uddele lussing

Derfor spekuleres der i, om den kvindelige reporter arbejder sammen med Juventus for at påvirke domstolens afgørelse. At hun bevidst gik ind i svenskerens sidespejl.

- Vi prøver at finde ud af, hvem denne reporter arbejder for. Men det vigtigste er, at Ibrahimovic ikke har gjort noget galt, siger Milans pressechef, Giuseppe Sapienza, til Aftonbladet.

Frisør på spil
Zlatan skulle angiveligt have ramt kvinden med sit sidespejl, da han forlod træningsanlægget. Kvinden ville ikke modtage hjælp fra folk på stedet, men tilkaldte en ambulance.

- Ibrahimovic mærkede ikke engang, at han ramte kvindens mikrofon, siger pressechefen.

Den svenske avis har researchet sig frem til, at kvinden, der præsenterede sig som web-reporter, i virkeligheden er frisør.

Se klippet af Zlatans påkørsel af kvinden og bedøm selv

0 kommentarer
Vis kommentarer