Lazio knust i Serie A

Topholdet tabte for fjerde gang i de seneste otte ligakampe - denne gang med hele 1-5

Palermo-spillerne havde masser at juble over mod Lazio. (Foto: AP/Alessandro Fucarini)
Palermo-spillerne havde masser at juble over mod Lazio. (Foto: AP/Alessandro Fucarini)

Lazio har ligget i toppen af Serie A i hele sæsonen, men romerne har været yderst svingende på det seneste.

Det blev understreget søndag aften, da Lazio gik fuldstændig ned i udekampen mod Palermo.

Romerne tabte med hele 1-5 mod Palermo, for hvem Edgar Alvarez, Massimo Donati, Matias Silvestre, Igor Budan og Fabrizio Miccoli stod for de fem scoringer, inden Libor Kozák reducerede fem minutter før tid, da gæsterne var blevet reduceret til ti mand efter André Dias’ udvisning et kvarter før tid ved stillingen 0-5.

Palermo ligger nummer otte i Serie A, mens Lazio er på fjerdepladsen, otte point efter førende AC Milan.

I dagens anden aftenkamp i Serie A spillede Udinese og Cagliari 0-0.

0 kommentarer
Vis kommentarer