Del Piero vækker pige af koma

Juventus-stjernen viser nye sider af talentet

Alessandro del Piero viser nye sider af talentet. (Foto: AP)
Alessandro del Piero viser nye sider af talentet. (Foto: AP)

Alessandro del Piero er allerede en vaskeægte levende legende i italienske Juventus.

Den 37-årige offensivspiller har spillet i Torino-klubben siden 1993, og har forlængst skrevet sig ind i historien som en af klubbens allerstørste spillere nogensinde.

Og med hans seneste heltegerning er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før der bygges en statue og han indstilles til helgenkåring.

Men det er også noget af en bedrift, del Piero har leveret.

Se også: Snevejr tvinger Juventus ud i ny aflysning

De desperate forældre til en 12-årig pige, Giada, der ligger i koma, havde som et sidste forsøg på at vække datteren anmodet fodboldstjernen om assistance.

Den leverede del Piero via en telefonbesked, som forældreparret spillede ved datterens seng.

- Hej Giada. Det er Alessandro Del Piero. Jeg håber at du kan vågne så hurtigt som muligt, så du kan se en masse af vores og mine kampe, komme og besøge os og vigtigst af alt, vi kan lære hinanden bedre at kende, lød det ifølge DR.

Og minsandten, om ikke miraklet indtraf.

Pigen slog nemlig øjnene op, fortæller faderen, der naturligvis er glødende Juve-fan, til italienske Ansa.

0 kommentarer
Vis kommentarer