Ranieri ny Inter-træner

Den tidligere Chelsea- og Roma-træner skal vække Inter

Jesper Grønkjærs manager fra Chelsea overtager ansvaret i Inter. (Foto: AP/Dmitry Nikolayev)
Jesper Grønkjærs manager fra Chelsea overtager ansvaret i Inter. (Foto: AP/Dmitry Nikolayev)

- De har fået en skidt start på sæsonen, og nu må jeg tale om spillerne og finde ud af hvorfor, siger italienske Claudio Ranieri, der tidligere har stået i spidsen for bl.a Chelsea og Roma.

Ranieri, der tager over for den fyrede Gasperini, der kun nåede tre måneder og nul sejre i spidsen for Inter, har skrevet under på en to-årig kontrakt med milaneserner.

Op i gear
- Inter er et storhold, og nu er det op til mig at få vækket dem, at få dem op i gear, siger Ranieri til Domenica Sportiva.

Læs også: Inter fyrer træneren

Inter er kommet rigtig skidt fra start i denne sæson, hvor de endnu ikke har vundet en kamp.

Senest blev det til et 3-1 nederlag til oprykkerne fra Novara er det fjerde nederlag ud af fem mulige.

Ingen løfter
- Jeg vil ikke love, at nu vinder vi det og det trofæ, men holdet har masser at give, og nu er det op til mig at bevise det, lyder det fra den 59-årige træner.

Claudio Ranieris første kamp i spidsen for Inter bliver mod Bologna på lørdag. Onsdag møder Inter CSKA Moskva i Rusland i Champions League.