Milan afslører: Fabregas skifter klub

Fabregas forhandler med en anden klub, derfor bliver det ikke AC Milan, afslører Adriano Galliani

Francesc Fabregas' fremtid ligger IKKE på San Siro. I hvert fald ikke i den røde og sorte AC Milan-trøje.

Det understreger vicepræsident Adriano Galliani på klubbens hjemmeside.

- Fabregas vil ikke være en del af truppen, fordi han skifter til en anden klub, siger han og afslører dermed, at den spanske verdensmester ligger i forhandlinger med en anden klub - sandsynligvis FC Barcelona.

At AC Milan i det hele taget har været inde over Fabregas kan overraske en smule, da det stort set kun har været Barca, der er blevet nævnt i den evigt rullende rygtestrøm.

Fabregas har aldrig lagt skjul på, at han gerne vil videre fra Arsenal. Og han fortsætter gerne i FC Barcelona, hvor han spillede som helt ung.

Prisen har dog de sidste par sæsoner skilt de to klubber ad, og det er sandsynligvis også dér forhandlingerne er lige nu.

Tilbage til AC Milan: Det bliver ikke Fabregas. Og det bliver heller ikke et gensyn med Kaká eller slovakiske Marek Hamsík fra Napoli.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere