Genoa vil have 19 mio. for dansker

Magnus Troest vil gerne væk fra Serie A-klubben Genoa, men italienerne vil have mange penge for forsvarsspilleren

Magnus Troest skiftede først til Parma, der siden sendte ham videre til Genoa. (Foto: AP)
Magnus Troest skiftede først til Parma, der siden sendte ham videre til Genoa. (Foto: AP)

Genoa vil have knap 19 millioner kroner for Magnus Troest, og det gør det svært for den danske forsvarer at finde en ny klub.

Han er udlejet fra den italienske klub til spanske Recreativo, hvor han har haft stor succes.

- Recreativo har en option på at købe mig på to en halv millioner euro, men jeg tror ikke, at Genoa skal regne med at få så meget for mig, siger Magnus Troest til B.T.

Han vil gerne blive i klubben, men så kræver det, at Genoa skal "slække prisen en hel del".

Troest regner i stedet med at vende tilbage til Genoa til sommer, men håber at blive enten udlejet eller solgt til en engelsk klub i Premier League eller den næstbedste række.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere