Juventus ydmyger Roma med Simon Kjær

Ubesejrede Juventus øger forspringet i Serie A med sejr på 4-0 over Roma med Simon Kjær på banen

Juventus vare simpelthen bare for gode til Roma. (Foto: AP/Jonathan Moscrop)
Juventus vare simpelthen bare for gode til Roma. (Foto: AP/Jonathan Moscrop)

Efter blot otte minutters spil var Juventus foran 2-0 mod Roma med Simon Kjær, og dermed var topkampen i Serie A søndag aften nærmest afgjort.

Juventus vandt kampen 4-0 og sejren gør, at Torino-klubben forlænger den fornemme status som ubesejret i denne Serie A-sæson.

Da AC Milan tidligere søndag tabte to point ved at spille 1-1 mod Bologna, betyder det, at Juventus fører ligaen med tre point.

Læs også:

Se også: Fans krævede spilletrøjer under kamp - og fik dem

Arturo Vidal var helten, der bragte Torino-klubben foran med to hurtige mål - det første med venstre fod, det andet med højre.

Roma missede helt og aldeles chancen for at komme tilbage, da romernes hollandske målmand Maarten Stekelenburg så rødt efter knap en halv times spil.

Se mere:

Se også: Zlatan redder point til AC Milans 10 mand

Juventus var i total kontrol, og Andrea Pirlo tillod sig oven i købet at brænde et straffespark efter Stekelenburgs udvisning, men stjernen sendte dog straks efter bolden i nettet til 3-0.

Kort inde i anden halvleg øgede Claudio Marchisio til 4-0, og heller ikke i denne situation kunne danske Simon Kjær, som spillede hele kampen, gøre noget for at hindre det.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere