Nedturen fortsætter i Milano

Inter tabte skuffende hjemmekampen til Bologna, og har nu fire nederlag i de seneste fem kampe

Wesley Sneijder og holdkammeraterne kan slet ikke finde melodien i øjeblikket. (Foto: AP)
Wesley Sneijder og holdkammeraterne kan slet ikke finde melodien i øjeblikket. (Foto: AP)

Det har været noget af en rædselssæson hidtil for hæderkronede Inter.

'Nerazzurri' åbnede Serie A med alvorlige startproblemer, og hentede blot tre sejre i de første ti kampe.

Siden kom der mere facon over tingene, men nu er den gal igen.

Se også: Historisk Zlatan bliver til en applikation

Fredag aften blev det nemlig til et skuffende 0-3 nederlag i hjemmekampen mod Bologna, hvor Marco di Vaio blev dobbelt måscorer, inden Robert Acquafresca gjorde ydmygelsen total, og dermed har Inter spillet fem kampe uden sejr, hvor det tilmed er blevet til hele fire nederlag.

Det betyder, at der nu er hele 11 point op til bysbørnene fra AC Milan på førstepladsen - selvom om Zlatan og Co. endda har spillet en kamp færre.

Nederlaget betyder, at Inter også må se Napoli overtage femtepladsen i rækken efter fredagens udesejr på 3-0 over Fiorentina. Uruguayanske Edinson Cavani blev dobbelt målscorer i Firenze, mens argentinske Ezequil Lavezzi slog sejren endelig fast i dommerens overtid.

0 kommentarer
Vis kommentarer