Tvivl om Kjærs fremtid i Rom

Ledelsen i AS Roma sender formodentlig landsholdsspilleren tilbage til Wolfsburg efter sæsonen

Simon Kjær savner succes i Rom. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Simon Kjær savner succes i Rom. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Både Simon Kjær og landstræner Morten Olsen jublede, da landsholdsforsvareren skiftede fra tyske Wolfsburg til den italienske storklub AS Roma på et lejeophold.

Se også: Inter-angriber i vildt målshow

Klubskiftet skulle sende karrieren tilbage på skinner efter en svær tid i Bundesligaen, men opholdet i den italienske hovedstad har ikke budt på mange glæder for Kjær.

Se også: TV: Del Piero tørrer Kjær før drømmekasse

Den tidligere FCM-spiller har været plaget af skader, og har ikke fået mange kampe fra start.

Og da det så blev til en knap så heldig indsats i onsdagens 2-4 nederlag til Cagliari, begyndte4 romernes direktør, Walter Sabatini, at så tvivl om hvorvidt klubben vil benytte sig af den købsoption man har på Simon Kjær.

Se også: Selvmål af Simon Kjær i pokalflop

- Han har været noget uheldig, og det vil kræve et stort offer af os, hvis vi skal skrive kontrakt med ham. Så vi må vente og se, siger Sabatini til Gazzetta dello Sport.

Dårligt nyt for Simon Kjær, der på landsholdet må se sin position alvorligt truet af FCN's Andreas Bjelland.

Selv vælger han dog den optimistiske tilgang til de italienske udfordringer i kølvandet på nederlaget til Cagliari.

- Vi hang alle sammen med skuffen på vej hjem, men så snart man møder til træning, er det visket ud og glemt. Så nu gælder det kampen lørdag mod Inter. Det er en rigtig storkamp, og når vi ikke vinder de såkaldt lette kampe, så må vi jo i stedet vinde de svære, siger Simon Kjær til TV2 og fortsætter:

- Det er ærgerlig at tabe, for sådan en kamp som mod Cagliari er en af de gode muligheder, som vi bare skal gribe, hvis vi vil med helt op i toppen af Serie A, hvor det er sjovt. Vi er stadig under opbygning som hold og med vores offensive stil, og det ser man engang imellem, når holdet pludselig i en periode ikke rigtigt hænger sammen, forklarer han.

0 kommentarer
Vis kommentarer