Tre kampe aflyst i Italien

Snevejr i Italien betyder, at tre Serie A-kampe aflyses tirsdag aften

Her i Bologna spilles der ingen fodbold i aften. (Foto: AP)
Her i Bologna spilles der ingen fodbold i aften. (Foto: AP)

Vinteren har for alvor ramt Europa. I Danmark er det især en bidende kulde, vi kæmper med, men i Italien er det sneen, der giver problemer.

På grund af snestorm i det centrale og nordlige Italien er tre kampe i Serie A blevet aflyst.

Kampene Siena-Catania, Atalanta-Genoa og Bologna-Fiorentina, der alle skulle have været spillet i aften, er aflyst.

I går blev kampen mellem topholdet Juventus og Parma også aflyst på grund af vejret.

Der spilles stadig fem kampe i aften: Cagliari-Roma, Inter-Palermo, Lazio-AC Milan,Napoli-Cesena og Udinese-Lecce.

Juventus er et point foran Milan.

1 af 2 Genoas franske målmand Sebastian Frey ligner en, der er godt tilfreds med at kampen i aften bliver aflyst. (Foto: AP)
2 af 2 Her i Bologna spilles der ingen fodbold i aften. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer