Brok i kulissen i Milan

Clarence Seedorf er utilfreds med ledelsen og kræver mere respekt for de ældre spillere

Clarence Seedorf (tv.) mener ikke, at han og en stribe andre Milan-spillere blvier behandlet ordentligt. (Foto: AP)
Clarence Seedorf (tv.) mener ikke, at han og en stribe andre Milan-spillere blvier behandlet ordentligt. (Foto: AP)

Selvom AC Milan-spillerne for nylig sikrede klubben det italienske mesterskab, er ikke alt fryd og gammen i det norditalienske.

Veteranen Clarence Seedorf brokker sig over manglende respekt fra klubbens side, fordi han og flere andre spillere endnu ikke har fået deres kontrakter forlænget.

- Klubben bad os vente, til vi havde vundet mesterskabet, og det er nu sket. Nu vil vi have klarhed og respekt. Man behandler ikke fanebærere på denne måde, siger 35-årige Seedorf til Corriere dello Sport.

Andre spillere, hvis kontrakter udløber denne sommer, er Alessandro Nesta, Massimo Ambrosini og Andrea Pirlo.

0 kommentarer
Vis kommentarer