Inter fortsætter den gode stime

Den italienske fodboldklub Inter er med en 2-1-sejr over Napoli ubesejret i ni kampe i Serie A, hvor de forsvarende mestre fortsat indtager førstepladsen

Ivan Córdoba har scoret for Inter og fejres af Dejan Stankovic og Walter Samuel. (Foto: AP)
Ivan Córdoba har scoret for Inter og fejres af Dejan Stankovic og Walter Samuel. (Foto: AP)

Med mål af Ivan Cordoba og Sulley Muntari spillede den italienske fodboldklub Inter sin niende kamp uden nederlag i Serie A.

I søndagens topkamp mod Napoli bevarede den milanesiske klub med en 2-1-sejr sit forspring ned til forfølgerne Juventus og AC Milan og indtager fortsat en førsteplads i landets bedste række.

Den colombianske forsvarsspiller Cordoba scorede til 1-0, og godt 10 minutter senere øgede den ghanesiske midtbanespiller Muntari føringen til 2-0. Napolis angriber Ezequiel Lavezzi reducerede til 1-2 i slutningen af første helveg.

Det var de forsvarende mestres femte sejr i træk.

I den italienske hovedstad tog Roma imod Fiorentina med den danske forsvarsspiller Per Krøldrup på holdet. Den 29-årige forsvarsspiller spillede hele kampen i 0-1-nederlaget. Francesco Totti scorede kampens ene mål for hjemmeholdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere