AC Milan snydt i overtiden

Ronaldinho og holdkammeraterne styrede mod en 1-0-sejr over Lecce, men spillede uafgjort efter en Lecce-udligning i overtiden. Inter nyt tophold i Serie A

AC Milans Ronaldinho jagtes af Lecces Andrea Zanchetta. (Foto: AP)
AC Milans Ronaldinho jagtes af Lecces Andrea Zanchetta. (Foto: AP)

Skuffelsen var enorm søndag aften hos AC Milan. I overtiden blev en sejr således forvandlet til uafgjort 1-1 mod Lecce, og Ronaldinho og holdkammeraterne måtte som følge af pointtabet overgive førstepladsen i den italienske Serie A til de evige rivaler og forsvarende mestre fra Inter.

Efter 80 minutter satte Ronaldinho ellers sidste fod på et rent brasiliansk samarbejde, da Pato spillede sin landsmand fri foran modstandernes mål. 1-0 og så blev Ronaldinho skiftet ud i den tro, at holdkammeraterne kunne køre sejren hjem. Men tre minutter inde i overtiden satte Andrea Esposito panden på bolden og udlignede til slutresultatet 1-1.

Tidligere søndag vandt Inter - også på en scoring i overtiden - med 1-0 over Udinese. Inter topper således rækken med 24 point. AC Milan og Napoli har et point færre på de næste pladser.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere