Per Krøldrup får konkurrence

Den danske landsholdsspillers klub, Fiorentina, leder efter en brasiliansk forsvarsspiller. Grunden er at de vil gøre holdet bredere

Per Krøldrup har udsigt til konkurrence i midterforsvaret fra 24-årig brasilianer. (Foto: Lars Poulsen)
Per Krøldrup har udsigt til konkurrence i midterforsvaret fra 24-årig brasilianer. (Foto: Lars Poulsen)

Fiorentina jagter en brasiliansk centerforsvarer, hvilket vil bringe yderligere kamp til Per Krøldrup om pladsen i startopstillingen hos de lilla 'Viola'.

Ifølge italienske presserygter drejer det sig om den 24-årige Danilo Larangera fra Atlético Paranaense, der skulle være klar til at underskrive en kontrakt med Fiorentina. Det forventes, at Fiorentinas sportsdirektør, Pantaleo Corvino, vil afslutte handlen i det næste åbne transfervindue til januar.

Viola har lidt meget under skader på nogle af deres bedste spillere f.eks. Alessandro Gamberini og Juan Manual Vargas, som har siddet på tribunen under flere vigtige kampe.

Et muligt skifte til danskerklubben får også næring af det faktum, at Danilo Larangera har nægtet at underskrive en ny kontrakt med sit nuværende hold Atlético Paranaense hjemme i Brasilien. Han vil således kunne skifte på en fri transfer senere i 2009, men Fiorentina vil helst købe i januar, hvis det er muligt.

Prisen på Larangera anslåes til at ligge i omegnen af 26 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere