Mourinho: Inter er 'The Special One'

José Mourinho ville ikke kalde sig 'The Special One' på tirsdagens pressemøde, som han gjorde ved ansættelsen i Chelsea. I Inter er det klubben, som er speciel

'Det er Inter, der er speciel - ikke jeg', sagde José Mourinho ved præsentationen i Milano tirsdag. (Foto: AP)
'Det er Inter, der er speciel - ikke jeg', sagde José Mourinho ved præsentationen i Milano tirsdag. (Foto: AP)

José Mourinho indtog på vanlig facon scenen, da han tirsdag holdt sit første pressemøde i sin nye klub, Inter.

Men i modsætning til sin ankomst i Chelsea, undlod han dog at omtale sig selv som 'The Special One'.

- Jeg er José Mourinho, ingen anden. Det er Inter, som er speciel, sagde portugiseren.

Inter bekræftede allerede mandag, at klubbens træner for de næste tre sæsoner blev José Mourinho. De italienske medier har længe skudt den tidligere Chelsea-manager frem i førerpositionen for at overtage det ledige sæde efter Roberto Mancini.

Og Mourinho har hele tiden meldt ud, at Italien eller Spanien var det mest interessante.

- Jeg har altid gerne ville stå i spidsen for en stor klub i Italien. Så jeg takker præsident Massimo Moratti og teknisk direktør Marco Branca for at give mig denne mulighed. Det er en kæmpe udfordring, sagde Mourinho.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen