Skadet Klose tager med det tyske landshold

Miroslav Klose er rejst med det tyske landshold, selvom han har forvredet sin skulder. Lazio mener, at han bør tage en pause på tre uger

Lazio må undvære klubbens tyske angriber Miroslav Klose, der med en skulderskader er nødsaget til at tage tre ugers pause.

Den 35-årige angriber faldt skævt ned på skulderen og forvred den i Lazios 1-1-kamp mod Parma søndag aften, og det ser derfor ud til, at han må gå glip af kampene frem til december.

Klose vil således heller ikke kunne tage del i Tysklands venskabskampe mod Italien og England på fredag og tirsdag, mener klubben, selvom den tyske nationalbomber alligevel er rejst af sted med truppen.

– Hans (Kloses, red.) skulder er smertefuld, da han allerede havde lidt forskydninger fra før i tiden, fortæller Lazios læge Roberto Bianchini.

– Han har forladt os for landsholdspausen, og vi er i kontakt med det tyske lægepersonale, så vi afventer nyheder. Under alle omstændigheder er han nødt til at hvile sig i omkring 20 dage.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere