Patrick Olsen fik en time for Inter

Patrick Olsen var på banen i en time og var tæt på at score, da Inter lørdag eftermiddag spillede testkamp.

Patrick Olsen kæmper en daglig kamp i Inter for at få debut for storklubben, men endnu har den unge dansker sin første optræden i en afgørende kamp til gode. I testkampene bliver det dog fortsat til masser af spilletid for Patrick Olsens vedkommende.

Lørdag benyttede italienerne landskampspausen til at spille en testkamp mod Chiasso fra Schweiz, og her blev det til lige godt en time på banen for Olsens vedkommende. Efter 32 minutter blev han sendt i aktion i stedet for Zdravko Kuzmanovic, og danskeren var tilmed tæt på at score med tre minutter igen, da han afsluttede kompetent fra kanten af feltet.

Se også: Medie: Engelske klubber vil have Pirlo



Related content

Ind ville bolden dog ikke for Patrick Olsen eller nogen anden Inter-spillers vedkommende, og derfor tabte holdet testkampen med 1-0. Italienerne havde naturligvis en masse af de normale reserver med, da det meste af førsteholdstruppen er af sted med landsholdet, men etablerede navne som Esteban Cambiasso, Javier Zanetti og Walter Samuel var sammen med Patrick Olsen i aktion lørdag eftermiddag.

Inters naboer fra AC Milan spillede også testkamp lørdag, og ved den lejlighed vandt holdet 3-1 over schweiziske Young Boys – blandt andet takket være en scoring af Kaka.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere