Super-Mario øjner comeback

Den tyske fodboldspiller Mario Gómez kan snart igen være at finde på holdet hos AC Fiorentina i Italien

Foto: AP/Steffen Schmidt
Foto: AP/Steffen Schmidt

Fodboldforsvarere over hele Italien må snart begynde at ryste i bukserne.

En af de store målslugere i europæisk fodbold Mario Gómez er snart igen at finde på banen efter mere end to måneders pause.

Se også: Mario Gómez udgår med knæskade i Fiorentina-skuffelse

Den tyske angribers klub, AC Fiorentina, skriver på sin hjemmeside, at spilleren med tilnavnet 'Super-Mario' er helt ovre en knæskade, han pådrog sig tidligere i dette efterår.

- Spilleren kan derfor gradvist begynde at genoptage træningen med holdet, meddeler klubben.

Mario Gómez blev i sommer hentet til Fiorentina fra Champions League-vinderen Bayern München, hvor han havde mistet sin stamplads i angrebet til kroaten Mario Mandzukic.

Se også: Gomez: Derfor skifter jeg til Fiorentina

28-årige Gomez nåede dog kun at spille fem kampe og score to mål for Fiorentina, inden han blev knæskadet 15. september i en kamp mod Cagliari i Serie A.

Siden har han ikke været på banen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere