Genoa-præsident: Har tabt 1 mia. kr.

Enrico Preziosi afslører, at han de seneste år har mistet 1 milliard kroner, og at Serie A-klubben nu må spare penge

Foto: ANSA/Polfoto
Foto: ANSA/Polfoto

Italien har været hårdt ramt af finanskrisen, og landets fodbold-bosser har også kunnet mærke, at økonomien ikke længere er strøget afsted. Således også i Genoa, hvor præsidenten, Enrico Preciosi, afslører, at han har tabt et astronomisk beløb de seneste år. 

- Jeg har mistet 1 milliard kroner over de seneste år, og selvom der er finanskrise i landet, så er jeg alligevel meget pinlig over at indrømme det, siger Preziosi til Gazzetta dello Sport. 

- Det var mine penge, og jeg har brugt dem for Genoas skyld. Men nu er det på tide at lægge stilen om. Over de næste år vil jeg få styr på økonomien, og hvis det skal lykkes, må vi spare. 

Se også: Italienske topklubber kæmper om Fischer

Genoa havde for blot nogle sæsoner siden stjerner i truppen som Rodrigo Palacio og Diego Milito, men de er siden skiftet til Inter, hvor de tjener langt mere end i klubben fra den italienske havneby. 

- Når de store klubber kommer og vil have en spiller, så er det svært at følge med. Man må ikke glemme, at Diego Milito tjente 7,5 millioner kroner hos os om året, mens han i Inter tjener fem gange så meget, slutter præsidenten. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer