Roma kan fortsat ikke tabe

AC Milan var bagud to gange, men fik på hjemmebane 2-2 mod topholdet fra AS Roma, der fortsat er ubesejret i Serie A

Mario Balotelli og AC Milan tog point mod Roma, da de hold spillede 2-2- mandag aften i Milano. (Foto: AP)
Mario Balotelli og AC Milan tog point mod Roma, da de hold spillede 2-2- mandag aften i Milano. (Foto: AP)

Mandagens enlige Serie A-kamp endte uden vinder i Milano, og det kunne hverken AC Milan eller AS Roma bruge til så meget.

For Roma betyder resultatet, at hovedstadsklubben på ligaens andenplads nu er fem point efter førerholdet Juventus. Roma kan fortsat prale af at være det eneste ubesejrede hold i Serie A efter 16 spillerunder.

Se også: Napoli tæskede Inter

Milan roder rundt i midterfeltet, og der hjælper uafgjorte resultater ikke synderligt. Sølle 19 point har Champions League-deltageren, og der skal kæmpes hårdt for at nå op til de europæiske pladser.

Mattia Destro og Kevin Strootman via et straffespark bragte to gange Roma foran i henholdsvis første og anden halvleg.

Se også: Tevez i hopla i Juventus-storsejr

Inden pausen udlignede Cristian Zapata til 1-1, mens Sulley Muntari med lidt under et kvarter igen udlignede til 2-2 efter fint forarbejde fra Mario Balotelli. Selvsamme Balotelli misbrugte en stor scoringschance i overtiden.

Også den tidligere Arsenal-angriber Gervinho var tæt på at blive matchvinder for gæsterne i sidste sekund.

Italien, Serie A:

AC Milan-AS Roma 2-2
0-1 Mattia Destro (13. minut). 1-1 Christian Zapata (29. minut). 1-2 Kevin Strootman (51. minut). 2-2 Sulley Muntari (77. minut).
Tilskuere: Ukendt antal

Chievo-Sampdoria 0-1
0-1 Eder (16. minut).
Tilskuere: 12.000.

Fiorentina-Bologna 3-0
1-0 Josip Ilicic (13. minut). 2-0 Borja Valero (29. minut). 3-0 Giuseppe Rossi (64. minut).
Tilskuere: 29.000.

Lazio-Livorno 2-0
1-0 Miroslav Klose (19. minut). 2-0 Miroslav Klose (26. minut).
Tilskuere: 31.000.

Parma-Cagliari 0-0
Tilskuere: 12.000.

Udinese-Torino 0-2
0-1 Alexander Farnerud (48. minut). 0-2 Ciro Immobile (75. minut).
Tilskuere: 13.000.

Genoa-Atalanta 1-1
1-0 Andrea Bertolacci (72. minut). 1-1 Giuseppe De Luca (90. minut).
Tilskuere: 19.000.

Juventus-Sassuolo 4-0
1-0 Carlos Tévez (15. minut). 2-0 Federico Peluso (28. minut). 3-0 Carlos Tévez (45. minut). 4-0 Carlos Tévez (68. minut).
Tilskuere: 38.000.

Napoli-Inter 4-2
1-0 Gonzalo Higuaín (9. minut). 1-1 Esteban Cambiasso (35. minut). 2-1 Dries Mertens (39. minut). 3-1 Blerim Dzemaili (41. minut). 3-2 Yuto Nagatomo (45. minut). 4-2 José Maria Callejón (81. minut).
Udvisning: Ricardo Alvarez, Inter (71.)
Tilskuere: 41.000.

Lørdag
Catania-Verona 0-0

Tilskuere: 14.000.

0 kommentarer
Vis kommentarer