Juventus og Roma sejrede sikkert i Serie A

Juventus og Roma fik begge fuld pointhøst og trækker dermed fra i toppen af Serie A efter Napolis pointtab i går

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Napoli måtte skuffende nøjes med et enkelt point i udekampen på Sardinien i går aftes mod Cagliari, og dermed havde både Juventus og Roma mulighed for at slå et hul ned til napolitanerne her til eftermiddag. Og de to tophold forpassede ikke den chance. 

I Bergamo var Juventus på besøg hos Atalanta, der kæmper i den tunge ende af Serie A, og forhåndsfavoritterne skuffede da heller ikke, selvom hjemmeholdet langt hen i kampen bed godt fra sig.

Allerede efter seks minutters spil bragte Den Gamle Dame sig foran, da giftige Carlos Teves modtog bolden på kanten af feltet og udplacerede Andrea Consigli i Atalanta-målet.

Se også: Tévez skal ikke se Argentinas VM-kampe: Det gør for ondt

Hjemmeholdet svarede dog igen ti minutter senere, da Maxi Morales fandt en fri postion i feltet og kunne sikkert sparke bolden i kassen via foden af den fjerneste stolpe.

Juventus skulle helt hen til efter pausen, før Paul Pogba fik nedbrudt Atalanta-defensiven, da han tæt under mål fik prikket bolden ind bag Consigli til Juventus-føring 2-1. Herefter stod der Juventus på det hele og på mål af formstærke Fernando Llorente og Arturo Vidal cementerede Torino-klubben førstepladsen i Serie A.



Se også: Serie A-klubber ude efter Jesper Juelsgård

Derfor var Roma nødt til at holde snor i Juventus, da hovedstadsklubben hjemme mødte Catania, og rækkens nummer to gav ikke udeholdet mange chancer på Stadio Olimpico. 4-0 lød det endelige resultat På to mål af forsvarsgeneralen Mehdi Benatia samt Mattia Destro og Gervinho.

Romas bysbørn fra Lazio fortsatte med de elendige resultater i udekampen mod oprykkerne fra Verona. Hele 4-1 måtte romerne se sig besejret med blandt andet på to mål af evigt unge Luca Toni, og dermed kan Lazios bosniske træner Vladimir Pertkovic muligvis have stået i spidsen for Lazio for sidste gang.

0 kommentarer
Vis kommentarer