Genoa slår Inter i vandkamp

Under en syndflod af vand smed Inter vigtige point i udekampen mod Genoa

Regnen væltede ned over Luigi Ferraris Stadium i Genoa og gav spillerne svære arbejdsbetingelser. (Foto: Ansa)
Regnen væltede ned over Luigi Ferraris Stadium i Genoa og gav spillerne svære arbejdsbetingelser. (Foto: Ansa)

På en uhyre våd bane smed Inter endnu en gang point, da de tabte 0-1 på udebane til Genoa.

De tidligere Champions League-vindere tabte dermed tre vigtige point i kampen om at avancere fra femtepladsen i Serie A.

Det var yderst vanskelige vilkår, der mødte de to hold. Store mængder af regn væltede ned over banen, så bolden ind i mellem havde svært ved at passere vandmasserne på selv de korteste pasninger.

Se også: Juventus fik 12. sejr i træk

Det lignede allermest en nulløsning, men så dukkede venstrebacken Luca Antonelli op og scorede kampens enlige mål seks minutter før tid.

Dermed fik Genoa-træner Gian Piero Gasperini hævn over sin tidligere arbejdsgiver, for hvem han stod i spidsen for i fem sejrsløse kampe i 2011.

Patrick Olsen var ikke i kamptruppen for Inter.

Se også: Roma pligtsejrede på hjemmebane

Genoa ligger med sejren solidt placeret på 10.-pladsen midt i Serie A.

Esbjergs kommende modstandere i Europa League, Fiorentina, udnyttede Inters pointtab til at udbygge forspringet mellem de to klubber til otte point, da Firenze-mandskabet besejrede Catania med 3-0 på Sicilien.

0 kommentarer
Vis kommentarer