Lazio-præsident vil holde på Inter-emne

Lazio-præsident Claudio Lotito afviser, at klubben har indgået en aftale med Inter om et salg af midtbanespilleren Hernanes

Lazio-præsident Claudio Lotito vil beholde på sin stjernespiller (Foto: AP)
Lazio-præsident Claudio Lotito vil beholde på sin stjernespiller (Foto: AP)

Brasilianske Hernanes har siden 2010 haft hjemmebane på Stadio Olimpico i Rom, hvor han i flere sæsoner har imponeret i Lazio-trøjen. Og står det til klubbens præsident, Claudio Lotito, får midtbanespilleren rig mulighed for at imponere endnu mere i de Lazios lyseblå farver.

Se også: Inter nærmer sig Lazio-stjerne

Rygter i italiensk presse har ellers gået på, at Lazio i dag var blevet enige med Inter om en handel, der sendte Hernanes til San Siro. Men det passer ikke, hvis man skal tro Lotito. 

- Vi ønsker at beholde Hernanes. Men hvis han selv vil væk, så må han fortælle os det, udtaler Lotito til Radio Radio.

Ifølge Sport Mediaset skulle Lotito selv have orkestreret et salg af Hernanes ved at give ham et prisskilt på 75 millioner kroner, men den historie har angiveligt heller ikke noget på sig. 

Se også: Napoli henter argentinsk keeper

- Jeg har aldrig sat Hernanes til salg. Og jeg har heller ingen planer om at gøre det. 

Det lader altså til, at der for tiden bliver talt med to tunger i Italien. Men om det er pressen eller Lotito, der taler sandt, finder vi nok først ud af, når transfervinduet lukker om to dage. 



0 kommentarer
Vis kommentarer