Napoli braser sammen mod Atalanta

Det endte med en lussing på 0-3, da Napoli gæstede Bergamo, hvor Atalanta scorede tre gange efter pausen

Bekymringer hos Napolit-cheftræner Rafael Benitez (tv.) under dagens kamp mod Atalanta. (Foto: ANSA)
Bekymringer hos Napolit-cheftræner Rafael Benitez (tv.) under dagens kamp mod Atalanta. (Foto: ANSA)

Napoli meldte sig sandsynligvis helt ud af titelkampen i Serie A, da holdet søndag tabte med 0-3 til Atalanta.

Nederlaget betyder, at Napoli er 12 point efter topholdet fra Juventus, der har spillet en kamp færre. Juventus får senere søndag besøg af Inter.

Se også: Svensk kæmpeafbrænder i AC Milan-fiasko

Napoli havde på flere parametre overtaget i udekampen i Bergamo, hvor gæsterne skabte et stort antal chancer.

I begyndelsen af anden halvleg tog Atalanta føringen, da German Denis scorede til 1-0 for hjemmeholdet. Den argentinske angriber øgede et kvarter senere til 2-0, da han opsnappede en ripost i gæsternes straffesparksfelt.

Kort efter gik det helt galt for Napoli, da Maximiliano Moralez gjorde det til slutresultatet 3-0.

Se også: Kraftig regn stopper Serie A-kamp

Napoli har blot fået to point i de seneste tre spillerunder, hvilket har gjort afstanden til Juventus og Roma på første- og andenpladsen endnu større. Det vil derfor kræve et comeback af de helt store, hvis napolitanerne atter skal blande sig i titelkampen.

Der resterer godt og vel en tredjedel af sæsonen i Serie A.

Resultater fra 22. spillerunde i den italienske Serie A:

Bologna-Udinese 0-2 (0-1)
0-1 Antonio Di Natale (15. minut/str.). 0-2 Nicolas Lopez (90. minut)
Tilskuere: 22.000

Cagliari-Fiorentina 1-0 (1-0)
1-0 Mauricio Pinilla (39. minut/str.)
Tilskuere: 5.500

Milan-Torino 1-1 (0-1)
0-1 Ciro Immobile (17. minut). 1-1 Adil Rami (49. minut)
Tilskuere: 40.000

Atalanta-Napoli 3-0 (0-0)
1-0 German Denis (47. minut). 2-0 German Denis (64. minut). 3-0 Maximiliano Moralez (70. minut)
Tilskuere: 14.000

Chievo-Lazio 0-2 (0-1)
0-1 Antonio Candreva (6. minut). 0-2 Balde Diao Keita (70. minut)
Tilskuere: 12.000

Roma-Parma udsat pga regn

Catania-Livorno 3-3 (0-0)
0-1 Innocent Emeghara (50. minut). 1-1 Gonzalo Bergessio (61. minut). 1-2 Paulinho (72. minut/str.). 2-2 Pablo Barrientos (75. minut). 2-3 Innocent Emeghara (77. minut). 3-3 Sergio Almiron (88. minut)
Tilskuere: 14.000

Sassuolo-Verona 1-2 (0-0)
0-1 Thomas Manfredini (50. minut/selvmål). 0-2 Luca Toni (86. minut). 1-2 Antonio Floro Flores (90. minut)
Tilskuere: 12.000

Juventus-Inter 3-1 (1-0)
1-0 Stephan Lichtsteiner (15. minut). 2-0 Giorgio Chiellini (47. minut). 3-0 Arturo Vidal (56. minut). 3-1 Rolando (72. minut)
Tilskuere: 34.000

0 kommentarer
Vis kommentarer