Avis: Argentinsk trio færdig i Inter

Walter Samuel, Javier Zanetti og Diego Milito bliver en del af en større udrensning i Inter efter denne sæson, skriver italiensk avis

Diego Milito har haft stor succes i Inter. Nu kan han snart være fortid i klubben. (Foto: AP)
Diego Milito har haft stor succes i Inter. Nu kan han snart være fortid i klubben. (Foto: AP)

Efter et par sløje sæsoner er Inter kommet en smule bedre med i denne, hvor holdet igen er at finde i den sjove ende af Serie A-tabellen – Milano-klubben er dog stadig et stykke fra de bedste hold i Italien.

Storklubben har imidlertid en klar ambition om at vende tilbage og spille med om mesterskabet, og for at det skal være realistisk, kræver det formentlig en stor udskiftning i Inter-truppen.



Se også: Roma holder liv i mesterskabsdrømmen

Det kommer også til at ske efter denne sæson, skriver La Gazzetta dello Sport.

Ifølge avisen skiller Inter sig af med tre af de helt store profiler. Walter Samuel, Diego Milito og Javier Zanetti skulle alle have fået beskeden, at der ikke længere er brug for dem i klubben.

Især afskeden med Javier Zanetti bliver speciel for Inter, der har haft den argentinske back i truppen siden 1995.



Se også: Gigantisk brøler kostede Inter sejren

Spillere som Rodrigo Palacio, Juan Jesus, Hernanes, Mateo Kovacic, Marco Andreolli, Danilo D'Ambrosio, Hugo Campagnaro, Juan Pablo Carizo og Ruben Botta skulle efter sigende også have været oppe og vende i forbindelse med den forestående udrensning, men de er modsat den argentinske trio blevet vejet og fundet tunge nok.

Inter er på femtepladsen i Serie A.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer