Avis: Kaka enig med ny klub

Kaka er med stor sandsynlighed tabt for AC Milan. Han har indgået en aftale med Orlando City, skriver spansk avis

Kaka rykker over Atlanten. (Foto: AP)
Kaka rykker over Atlanten. (Foto: AP)

- I fremtiden vil jeg gerne spille i Amerika. Jeg vil tale med Adriano Galliani i slutningen af sæson og høre hans og klubbens idéer. Hvis jeg skulle forlade klubben, så vil jeg gerne til USA.

Sådan sagde AC Milan-stjernen Kaka for bare et par dage siden til en italiensk avis og lod dermed ingen tvivl være om, at han på et tidspunkt i karrieren godt kunne tænke sig at jagte den amerikanske drøm.



Se også: Balotelli og Kaka slog til for AC Milan

Det tidspunkt kan meget vel blive til sommer, hvis man skal tro den spanske avis AS. Ifølge avisen skifter Kaka med meget stor sandsynlighed Major League Soccer-klubben Orlando City efter denne sæson. Den 31-årige brasilianer har angiveligt allerede indgået en mundtlig aftale med amerikanerne.



Se også: Gigantisk brøler kostede Inter sejren

Kaka har en klausul i sin kontrakt, der gør, at han kan forlade AC Milan, såfremt klubben ikke kvalificerer sig til næste sæsons Champions League, og det kan det allerede nu fastslås, at storklubben ikke gør. Milano-klubben er blot på 11. pladsen i Serie A.

0 kommentarer
Vis kommentarer