Først stjal han konen: Nu håner han også ex-vennen

Mauro Icardi forsøger bestemt ikke at komme på talefod med sin tidligere gode ven Maxi Lopez, hvis kone han har stjålet

Inters Mauro Icardi (tv) and Sampdorias Maxi Lopez (th). Sidtsnævnte ville ikke give hånd under weekendens kamp. (Foto: ANSA)
Inters Mauro Icardi (tv) and Sampdorias Maxi Lopez (th). Sidtsnævnte ville ikke give hånd under weekendens kamp. (Foto: ANSA)

To tidligere venner er nu overhovedet ikke på talefod. Og man forstår godt hvorfor.

Inters angriber Mauro Icardi er nemlig i den grad kommet på kant med landsmanden og sit tidligere idol Maxi Lopez, efter den 21-årige angriber har nuppet Lopez' ekskone.

Som 12-årig fik Icardi Lopez' autograf, men den idoldyrkelse må siges for længst at være glemt, for Icardi har startet det, der kunne ligne en offentlig hån mod Maxi Lopez på de sociale medier.

Se også: Fik Barca-stjernes autograf: Ni år senere stjal han konen

Siden Lopez og konen Wanda Nara gik fra hinanden, og Icardi for alvor kom ind i Naras liv, har de to turtelduer nærmest bestormet både Twitter og Instagram med kærlighedserklæringer til hinanden, hvor de har lagt billeder op, og Icardi ofte viser sin tatovering frem på armen, hvor han har fået indprentet sin store kærligheds navn.

Senere har Icardi også postet billeder med ham sammen med Naras og Maxi Lopez' børn. De billeder behagede bestemt ikke Lopez, der bad Icardi om at stoppe med at lægge det op på de sociale medier.

Det har den 21-årige knægt overhovedet ikke lyttet til, og nye billeder af ham med børnene er fortsat med at dukke op på Instagram og Twitter.

I mandags - dagen efter Inter og Icardi vandt 4-0 over Sampdoria og Lopez', hvor sidstnævnte nægtede at give hånd før kampen, lagde han nok et billede med en ikke særlig godt skjult hån mod Maxi Lopez op på Instagram, da han postede et billede med teksten 'Hvorfor får Wanda mig til at køre sådan her'. Billedet viser Icardis hånd ved et bilrat, hvor han laver et tegn med hånden, som i Italien er et tegn på utroskab (se billedet nedenfor)




Foto fra Instagram

Icardis provokation får ikke ligefrem følgerne af ham til at klappe i deres hænder. Flere skriver således til ham, at han skal til at vokse op, om han overhovedet ikke tænker på, hvordan Maxi Lopez har det, og at han bør stoppe med hånen omgående.

I Italien deler Icardi også vandene, hvor flere eksperter peger på, at Icardis succes - i denne sæson står han foreløbig noteret for otte mål i Serie A, trods en skadespause undervejs - er steget ham til hovedet, og at han bør holde fokus på fodbolden, at han får Lopez til at se mere og mere latterlig ud, for hver eneste opdatering han sender ud.

Spil fodbold og drop offentliggørelsen af dit privatliv, lyder rådet.

Maxi Lopez er givetvis ikke imponeret..

1 af 4 Wanda Nara jubler over en scoring af Icardi den 5. april (Foto: ZUMA Press)
2 af 4 Mauro Icardi og Wanda Nara shopper i Milano (Foto: All Over Press)
3 af 4 Maxi Lopes sammen med sin daværende kone Wanda Nara tilbage i 2012 (Foto: All Over Press)
4 af 4 Inters Mauro Icardi (tv) and Sampdorias Maxi Lopez (th). Sidtsnævnte ville ikke give hånd under weekendens kamp. (Foto: ANSA)
0 kommentarer
Vis kommentarer