Ophedet debat: Bendtner angrer ikke

FODBOLD MED ATTITUDE: De to kommunikationseksperter Fernando Olsen og Reinholdt Schultz er uenige om konsekvenserne af Nicklas Bendtners seneste skandale. Se hele debatten her

Gå ind på FODBOLD MED ATTITUDE's nye facebook-profil og tryk 'synes godt om'. Her vil vi fremover opdatere med afstemninger, fraklip, sjove links og billeder

Natten mellem lørdag og søndag satte Nicklas Bendtner sig ind i sin bil i spirituspåvirket tilstand, kørte mod ensretningen ved Gammel Strand i indre København og blev knaldet af ordensmagten.

Sagen er bare én af en lang række uheldige sager for den danske angriber, der nu er blevet beordret til en tænkepause på et halvt år af DBU og formentligt heller ikke skal regne med at tørne ud for sin klub Juventus.

God publicity
Siden den skæbnesvangre nat er Nicklas Bendtners opførsel blevet fordømt bredt i det danske fodboldmiljø. Men enkelte ser dog også positive aspekter ved sagen.

- Det er et tveægget sværd. Moralsk er det forkasteligt, men publicity-mæssigt er det udmærket for dansk fodbold, for vi bliver eksponeret bredere i medierne, og det har vi eddermaneme brug for, sagde Fernando Olsen søndag.

Læs også:

Se også: Ekspert: Bendtner god for dansk fodbold

Kommunikationsrådgiveren er i dag gæst i FODBOLD MED ATTITUDE, og her fastholder han, at dansk fodbold har brug for typer som Bendtner.

- Vi har brug for andre historier om dansk fodbold end analyser af 4-4-2 systemet. Typer som Bendtner, der er idoler og som fascinerer. Men selvfølgelig tager jeg afstand fra Bendtners gerning, siger Fernando Olsen i FODBOLD MED ATTITUDE.

Man kan ikke tæmme en løve
Administrerende direktør i kommunikationsbureauet Mannov, Reinholdt Schultz, er dog ikke enig med sin kollega.

- Problemet med Bendtner er, at de historier, der er om ham, langt overstiger hans præstationer på banen. Han har intet opnået på fodboldbanen endnu, siger kommunikationsrådgiveren.

Schultzs tidligere partner gennem 15 år, Jesper Lynghus, fungerer i dag som rådgiver for Nicklas Bendtner. I dagens udgave diskuterer vi, hvordan Nicklas Bendtners mange rådgivere tackler den uregerlige Amager-dreng.

Begge eksperter tvivler på, at Nicklas Bendtner oprigtigt angrer sine gerninger. I hvert fald er måden, han gør det på, ikke den rigtige.

- Han angrer ikke så meget, som vi gerne vil have. Ikke fordi han ikke siger det, men fordi han ikke føler det. Du kan ikke tæmme en løve, siger Fernando Olsen og fremhæver netop kynismen som en styrke for Bendtner som fodboldspiller.

- Men så har vi også kernen til problemet. For hvis Bendtner ikke lærer af sine fejl, og så kan han heller ikke få succes på banen, understreger Reinholdt Schultz.

Se hele debatten i tv-indslaget over artiklen

(FODBOLD MED ATTITUDE er Ekstra Bladet TV's fodboldmagasin, som du kan se hver tirsdag ved middagstid her på ekstrabladet.dk)

Her er nogle af de tidligere udgaver:

Er Michael Laudrup virkelig på blokken hos de største klubber i verden? (Foto: AP) Premier League - 26. feb. 2013 - kl. 12:34 Går medierne i selvsving over Laudrup?



Bo Henriksen, Ove Pedersen og Allan Olsen er i studiet og diskuterer blandt andet matchfixing, ligalandshold og Nicklas Bendtners afløser. (Foto: Screendump fra tv-indslag) Dansk fodbold - 22. jan. 2013 - kl. 12:14 Ove P. om matchfixing: Ekstra Bladets sag



Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen og kommunikationsekspert Reinholdt Schultz diskuterer Brøndbys fremtid i FODBOLD MED ATTITUDE. (Foto: Screendump fra tv-indslag) Superligaen - 15. jan. 2013 - kl. 11:48 Ekspert: Brøndby havner i Danmarksserien



Mads Albæk må lære, at han er en hvid slave som fodboldspiller, mener Bo Henriksen. (Foto: Rasmus Baaner/Polfoto) Superligaen - 8. jan. 2013 - kl. 11:40 Træner: Spillerne må leve med at være slaver



Søren Pind var ikke imponeret over Patrick Mtiliga, da FC Nordsjælland-spilleren ikke ville spille for landsholdet. (Foto: Screendump fra FODBOLD MED ATTITUDE) Dansk fodbold - 18. dec. 2012 - kl. 13:53 Søren Pind: Mtiliga er en tosse



Ifølge Jacob 'Gaxe' Gregersen burde Anders Lindegaard bruge mere tid på at tale om fodbold i medierne end alt muligt andet. (Foto: Privatfoto) Premier League - 4. dec. 2012 - kl. 12:39 Dansk agent: Lindegaard er jo ikke førstevalg



Bo Henriksen skriger den sidste vilje ind i spillerne kort før kampstart. (Foto: Screendump fra tv-indslag) Superligaen - 27. nov. 2012 - kl. 12:09 TV: Sådan lyder 1. divisions vildeste peptalk



Morten Bruun savner Viktor Fischer på landsholdet. (Foto: Rasmus Baaner/POLFOTO) Silkeborg IF - 12. nov. 2012 - kl. 17:36 Morten Bruun: Jürgen Klopp ville passe fint i Silkeborg



Kim Milton Nielsen ser sammen med Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen og Jon Pagh tilbage på weekendens mange dommerfejl. (Foto: Screendump fra tv-indslag) Premier League - 30. okt. 2012 - kl. 16:01 Kim Milton om skandaløs Juve-sejr: Uværdigt!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere