Bendtner gået under jorden

Den skandale-ombruste angriber opholder sig på dansk jord - meget få mennesker ved hvor

Bendtner gemmer sig. (Foto: Lars Poulsen)
Bendtner gemmer sig. (Foto: Lars Poulsen)

Nicklas Bendtner går i disse dage rundt og tripper utålmodigt. Med dansk jord under de fødder, der har gjort ham berømt og berygtet. Berømt for de mange vigtige landsholdsscoringer og berygtet for at træde på den gaspedal, der natten til søndag kickstartede den sorteste tid i angriberens 25-årige liv.

Og for lige at få fastslået fakta i sagen med syvtommersøm: Bendtner har ikke været en til skideballe på kontoret i Juventus! Endnu - i hvert fald. For i den norditalienske storklub tripper de også og vil først reagere, når udfaldet af Bendtners disputs med det danske retsvæsen er kendt.

Se mere:

Se også: Stjerneadvokat: 'Nicklas bør slippe med en lille bøde'

Og hvornår er den så det, spørger alle interessenter sig selv.

Tja, i første omgang skal resultatet af blodprøven, der blev foretaget natten til søndag, kendes. Dernæst skal sagen berammes i en dansk retssal, og her skal Nicklas Bendtner møde op, selvom han erkender sig skyldig i spritkørsel. For - som omtalt på ekstrabladet.dk og i dagens avis - vil hans stjerneforsvarer, Michael Juul Eriksen, kæmpe for at få straffen nedsat. Ikke længden på frakendelsen af kørekortet, men derimod beløbet på bødens størrelse.

Læs også:

Se også: DBU: Det er ikke en karantæne

Det kan dog være, at angriberen kan nå at tage til skideballe i Torino, inden han skal for retten. Det fastslår hans advokat over for Ekstra Bladet:

- Nicklas kan frit rejse ud, men skal møde op, når sagen skal for retten, siger han.

Håbet fra Bendtner-lejren er imidlertid, at der går så kort tid mellem blodprøve-resultat og retssag, at angriberen kan blive i Dannmark. På en adresse, der er meget få mennesker kendt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere