Spritkørsel: DBU afventer Bendtners promille

Dansk Boldspil-Union forholder sig først til mulige konsekvenser for spilleren, når promillen kendes

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

Natten til søndag blev Nicklas Bendtner taget for spritkørsel i København, men formand for Dansk Boldspil-Union (DBU), Allan Hansen, vil først tale om mulige konsekvenser i forhold til angriberens plads på landsholdet, når promillen kendes.

- Vi forsvarer ikke, hvad Nicklas Bendtner har gjort, men vi vil have fakta på plads, inden vi træffer beslutninger og kommer med en udmelding.

- Når vi kender sagens helhed og har haft mulighed for at tale med Bendtner selv, kommer der noget fra os, siger Allan Hansen til sporten.dk.

Se også: Se også: Efter Bendtner-ballade: Chefen sprutter af raseri Efter Bendtner-ballade: Chefen sprutter af raseri

Det uvist, hvornår svaret fra blodprøven foreligger. Søndag eftermiddag skrev Bendtner selv følgende på Twitter:

- Kære venner. Jeg blev taget i en mild sag for spritkørsel sidste nat. Det var en stille nat, men jeg er meget, meget ked af det over for mine venner og fans.

- Det er ikke okay at drikke og køre bil. Jeg tager det fulde ansvar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere