AC Milan forlænger med topscorer

20-årige Stephan El Shaarawy har lagt yderligere et år til sin aftale med AC Milan

Den italienske fodboldklub AC Milan har forlænget aftalen med angriberen Stephan El Shaarawy.

Klubbens topscorer har lagt et år til sin nuværende aftale, så han er bundet til klubben frem til sommeren 2018.

Læs også:

Se også: Ekspert: FC Barcelona er i krise

Italienske medier spekulerer i, at Milan har givet den italienske landsholdsangriber en lønforhøjelse efter en foreløbig flot sæson.

Stephan El Shaarawy ligger nummer to på topscorerlisten i Serie A med 16 mål.

Læs også:

Se også: Mario Balotelli vil opføre statue af sig selv

Kun Napolis Edinson Cavani, der har scoret 18 gange, har lavet flere mål.

Den 20-årige Stephan El Shaarawy med egyptiske rødder kom til Milan fra Genoa i sommeren 2011, og i denne sæson er han for alvor slået igennem.

Han fik debut på det italienske A-landshold for et halvt år siden, og i efteråret scorede han sit første mål for Italien i en venskabskamp mod Frankrig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere