Napoli-stjerne truet med pistol

Marek Hamsik fik frarøvet sit ur og andre værdigenstande af bevæbnede røvere efter 0-0-kamp mod Sampdoria

Marek Hamsiuk ærgrer sig over en brændt chance i kampen mod Sampdoria. Senere på søndagen skulle han få mere at ærgre sig over, da to mænd truede ham med en pistol til at udlevere sit ur og andre værdigenstande. (Foto: AP)
Marek Hamsiuk ærgrer sig over en brændt chance i kampen mod Sampdoria. Senere på søndagen skulle han få mere at ærgre sig over, da to mænd truede ham med en pistol til at udlevere sit ur og andre værdigenstande. (Foto: AP)

Søndag er ikke en dag, Napolis slovakiske stjerne Marek Hamsik vil se tilbage på med glæde.

Først formåede han og Napoli kun at få 0-0 mod Sampdoria, der hele kampen var uden Simon Poulsen. Dermed halede syditalienerne blot et enkelt point ind på Juventus i toppen af Serie A, efter at duksene tabte til Roma.

Læs også:

Se også: Inter på desperat pensionist-jagt

Efter kampen skulle Hamsik hente sin kone i Napolis lufthavn, Capodichino, da han i sin bil blev stoppet af to personer.

De smadrede en rude i bilen og truede ham efterfølgende med en pistol til at udlevere sit ur og andre værdigenstande.

Det oplyser Napolis lokale radiostation ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Læs også:

Se også: Superscoring af Totti tryner Juventus

Det vides endnu ikke, om røveriet har forbindelse til det skuffende 0-0-resultat, men det er under alle omstændigheder ikke første gang, at Hamsik er blevet berøvet.

For fire år siden fik han nemlig også stjålet sit ur i nærheden af Stadio San Paolo.

Sidste efterår blev to svenske tilhængere af AIK Stockholm angrebet med knive og baseball-bat af en gruppe Napoli-fan før en kamp i Europa League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere