Inter straffet for Balotelli-hetz

Inter skal betale 15.000 euro, fordi klubbens fans sang racistiske sang mod Mario Balotelli

Mario Balotelli deler vandene i Milano. (Foto: AP)
Mario Balotelli deler vandene i Milano. (Foto: AP)

Den italienske storklub Inter er blevet dømt til at betale 15.000 euro (112.000 danske kroner) i bøde, efter at klubbens fans søndag sang racistiske smædesange om AC Milan-angriberen Mario Balotelli.

Landsholdsforwarden Balotelli, der tidligere har optrådt for Inter, kom for få uger siden til rivalerne Milan fra Manchester City, og det fik søndag en gruppe Inter-fans til at reagere, da Milano-klubben på hjemmebane slog Chievo 3-1.

- En bøde på 15.000 euro er blevet udskrevet til Inter for at have supportere, der i det 41. minut af første halvleg og det 42. minut af anden halvleg rettede racediskriminerende udtryk mod en spiller fra en anden klub, skriver den italienske ligaforening på sin hjemmeside.

Se også: Balotelli i centrum for racisme-ballade

Inters præsident Massimo Moratti var hurtigt ude med en fordømmelse af fansenes opførsel.

- Jeg er ked af det. Jeg håber ikke, det gentager sig i derbyet, siger Moratti til inter.it.

Inter og Milan mødes den 24. februar.

Serie A-myndighederne har tirsdag også straffet Juventus og Napoli for dårlig opførsel blandt klubbernes fans.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere