Balotelli redder AC Milan igen

Mario Balotelli fortsætter med at være vigtig for AC Milan, der søndag skuffede med 1-1 ude mod Cagliari

Mario Balotelli slog til igen for AC Milan. (Foto: AP)
Mario Balotelli slog til igen for AC Milan. (Foto: AP)

Skiftet fra Manchester City til AC Milan ser ud til at have gavnet den italienske angriber Mario Balotelli.

Problembarnet, som i sidste runde scorede to gange i sin AC Milan-debut, var på måltavlen igen søndag, da han udlignede til slutresultatet 1-1 ude mod Cagliari i Serie A.

Se også: Perlemål sikrede pointdeling

Balotelli scorede på et straffespark med under 10 minutter tilbage af opgøret, som altså endte med noget af en skuffelse for milaneserne. Mens AC Milan kæmper med om de europæiske pladser, så gælder det for Cagliari at komme væk fra nedrykningsstregen.

Det ene af Balotellis to mål mod Udinese i sidste spillerunde blev også scoret på et straffespark.

Se også: Juventus vinder og presser rivaler maksimalt

Søndagens resultat betyder, at AC Milan missede en gylden mulighed for at hale afgørende ind på Lazio, der sidder på den tredjeplads, som giver adgang til Champions League-kvalifikationen.

Lazio, som lørdag spillede 1-1 hjemme mod rækkens nummer to fra Napoli, er tre point foran AC Milan.

Se også: Godt scoret, Mario: Her er Balotellis nye scoring

I en anden søndagskamp fik Simon Poulsen de sidste par minutter på banen, da han og Sampdoria hjemme vant 3-1 over AS Roma.

Der var fuld tid til Frederik Sørensen, der sammen med Bologna spillede 1-1 med Siena.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere