Roma-målhelt får fire dages karantæne

Søndag scorede Romas Mattia Destro hattrick i Romas sejr på 3-1 over Cagliari. Tirsdag fik han fire dages karantæne

Tre mål tegnede Mattia Destro sig for i weekendens sejr over Cagliari - nu får han fire dages karantæne efter en episode i kampen. (Foto: AP/Max Solinas)
Tre mål tegnede Mattia Destro sig for i weekendens sejr over Cagliari - nu får han fire dages karantæne efter en episode i kampen. (Foto: AP/Max Solinas)

Angriberen Mattia Destro havde en fantastisk søndag, da han scorede hattrick i Romas sejr på 3-1 over Cagliari.

Tirsdag kom han ned på jorden igen.

Destro har fået fire spilledages karantæne efter et par episoder i søndagens kamp.

Se også: Roma holder liv i mesterskabsdrømmen

Tre af karantænedagene kom efter, at det italienske fodboldforbunds disciplinærkomité genså en episode, som dommeren havde overset.

Da Destro forsøgte at tackle Davide Astori bagfra, havde han sin hånd oppe i Cagliari-forsvarerens ansigt. Astori fik en advarsel for en hævnakt, men tv-billederne viste, at Destro også havde skyld i situationen.

Den sidste karantænedag fik Mattia Destro for at forsøge at filme sig til et straffespark kort før pausen.

Se også: To trænerfyringer i Serie A

Den 23-årige angriber håber at komme med Italien til VM, men nu misser han altså fire af sæsonens sidste seks ligakampe. Han når lige at være med, når Roma, som er nummer to i Serie A, møder Juventus i en kamp, som kan blive afgørende for det italienske mesterskab.

Roma kommer i næste weekends kamp mod Atalanta også til at mangle de to offensive midtbanespillere Alessandro Florenzi og Miralem Pjanic. De fik også karantæne efter weekendens kamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer