Roma-profil frygter karrierestop

Den langtidsskadede Federico Balzaretti frygter, at hans langvarige skade kan sætte en stopper for hans videre fodboldkarriere hos AS Roma

Federico Balzaretti i nærkamp med Lars Jacobsen i VM-kvalifikationskampen mellem Italien og Danmark i oktober 2012. (Foto: AP)
Federico Balzaretti i nærkamp med Lars Jacobsen i VM-kvalifikationskampen mellem Italien og Danmark i oktober 2012. (Foto: AP)

Federico Balzarettis seneste kamp for AS Roma kom for 10 måneder siden, og den italienske landsholdsspiller har stadig lange udsigter for et comeback i den romerske trøje denne sæson.

En skade i bækkenet har sat sine spor hos Balzaretti, der i én af sine seneste kampe forsømte at dække Nicklas Bendtner op i Danmarks kamp mod Italien, der endte 2-2, og siden kampen mod Sassuolo i starten af november 2013 har Balzaretti været ukampdygtig.

Han fortæller nu, at skadens omfang har fået ham til at overveje et karrierestop i en alder af 32 år.

Se også: TV: Makienok forsøger sig på italiensk

- Jeg vil gerne være ærlig overfor fansene, ligesom jeg også har været det med mine holdkammerater - jeg har stadig mange måneders genoptræning foran mig.

Se også: Handel kollapsede efter præsentation

- Desværre kan denne skade slutte min karriere, men jeg vil gerne sige, at jeg gør alt, hvad jeg kan for at komme tilbage. Jeg føler mig stadig som en fodboldspiller, og jeg vil prøve at overvinde denne skade, siger han ifølge Football Italia.

Balzaretti fortæller desuden, at han gerne vil tage en større lønnedgang for at kunne blive i klubben, når hans kontrakt udløber næste sommer.

Den italienske venstreback har spillet i alt 43 kampe for AS Roma siden sit skifte til klubben fra Palermo i 2012.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport