Spyttede modstander i hovedet: Her er straffen til Juventus-stjerne

Douglas Costa får fire kampe i skyggen for at spytte en modstander i hovedet

Douglas Costa (th) må sidde ude i fire kampe efter sin opførsel i weekenden. Foto: AP
Douglas Costa (th) må sidde ude i fire kampe efter sin opførsel i weekenden. Foto: AP

Det koster brasilianske Douglas Costa fire spilledages karantæne at spytte på en modstander i Serie A-kampen mod Sassuolo i weekenden.

Kantspilleren med de hurtige fødder havde ualmindelig svært ved at opføre sig ordentligt i slutfasen, da Juventus søndag vandt 2-1 på hjemmebane.

Efter en nærkamp i overtiden stangede den tidligere Bayern München-spiller en skalle af sted mod Federico Di Francesco. Italieneren blev kun ramt overfladisk, og derfor nøjedes dommeren med at give en advarsel til Douglas Costa.

Costa var dog ikke færdig.

Få sekunder senere sendte han en stor spytklat lige i ansigtet på samme Federico Di Francesco, og så var det ellers farvel og tak, da dommeren først havde set de afslørende tv-billeder på sin VAR-monitor.

Juventus' træner, Max Allegri, sagde efter kampen, at man overvejer at give en bøde til den 28-årige spiller. Det er der endnu ikke noget nyt om.

Douglas Costa undskyldte mandag over for holdkammerater og fans på sin Instragram-profil, mens anfører Giorgio Chiellini efterfølgende har støttet sin holdkammerat og kaldt hans handling for 'ukarakterisk'.

Se også: Krig mellem stjernerne: - Hans uvidenhed er modig

Se også: Giftig melding før storkamp: Putin er med i ringhjørnet

I juli vandt Celia Barquín Arozamena europamesterskabet for amatører. Mandag blev hun fundet dræbt af knivstik. Foto: Ritzau Scanpix Golf - 19. sep. 2018 - kl. 08:20 Spanien i chok: Europamester fundet dræbt på banen

Denis Vavro FCK blev helten, da han scorede på det afgørende straffespark i Europa League-kampen mod Atalanta. Nu kan han blive FCK's næste transferhit. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen indefra: Kan give FCK transferjackpot

7 kommentarer
Vis kommentarer