Den italienske fodboldspiller Davide Astori blev søndag fundet død forud for Fiorentinas kamp mod Udinese i den italienske Serie A. Nu åbner politiet en drabssag.
En obduktion af forsvarsspilleren er undervejs, og den skal fortælle, om der er noget mistænkeligt over den 31-åriges dødsfald.
Chefanklageren i den italienske by Udine, Antonio de Nicolo, fører sagen, og han kalder initiativet en 'nødvendig handling' og understreger, at det er en normal procedure.
- Vi har åbnet en straffesag, og vi forsøger at finde ud af, hvorvidt der er tale om et muligt manddrab begået af en eller flere endnu ukendte personer, og vi er i øjeblikket i gang med obduktionen.
Da nyheden kom frem søndag, var der ifølge Antonio de Nicolo ikke nogen indikation på, at Davide Astoris død var som følge af en kriminel handling
Sportsstjernerne, der døde for åben tv-skærm .
- Det tyder på, at Davide døde af naturlige årsager formentlig på grund af et hjertestop.
Chefanklageren afventer i øjeblikket oplysningerne fra obduktionen, inden han går videre med sagen, men han ønsker ikke at udtale, hvorvidt der er en egentlig mistanke om, at Davide Astori har været offer for en kriminel handling.
- Vi har åbnet en sag mod en mulig kriminel handling, men vi har ingen mistanke, før vi har gennemført obduktionen.
Både i går og i dag er borgere i Firenze strømmet til Fiorentinas stadion for at lægge blomster, flag, t-shirts og bannere i en hyldest til klubbens anfører.
Real Madrid-stjerne risikerer fem års fængsel i korruptionssag
Bedste frisparksskytter i Europa: Men hvor er Ronaldo og Messi?