Atalanta forpurrer Juventus-drøm om femte double-triumf

Juventus er ude af Coppa Italia efter klart nederlag til Atalanta i kvartfinalen

Atalante leverede noget af en overraskelse, da de storsejrede over Juventus. Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Atalante leverede noget af en overraskelse, da de storsejrede over Juventus. Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

De seneste fire sæsoner har Juventus været altdominerende i Italien, hvor klubben har vundet både Serie A og pokalturneringen Coppa Italia - en såkaldt double-triumf.

Men sådan bliver det ikke i denne sæson.

Trods en startopstilling med Cristiano Ronaldo og de fleste af de andre stjerner kom Torino-klubben onsdag til kort og tabte klart med 0-3 i udekampen mod Atalanta i Coppa Italia-kvartfinalen.

Dermed er Juventus ude af pokalturneringen, mens Atalanta er klar til semifinaleopgør mod Fiorentina.

Fiorentina pryglede tidligere onsdag AS Roma med hele 7-1.

Juventus havde enormt svært ved at skabe chancer mod et godt organiseret Atalanta-mandskab, som kun skulle bruge et par minutter sent i anden halvleg på at lave to mål.

I 37. minut gjorde Timothy Castagne det til 1-0, og to minutter senere sørgede Duvan Zapata for 2-0-målet.

Det endelige dødsstød til gæsterne kom fem minutter før tid, da Duvan Zapata scorede sit andet mål i kampen.

Mens drømmen om pokaltitlen er død for Juventus for denne sæson, så buldrer mandskabet mod den ottende Serie A-titel på stribe.

Holdet er ubesejret i ligaen efter 21 kampe, hvoraf de 19 er blevet vundet. Det har sikret et forspring på 11 point ned til Napoli, der er nærmeste forfølger.

Se også: Pinligt resultat: Chelsea fik slemme klø

FC Midtjylland og Claus Steinlein henter endnu en brasilianer ind på en lang aftale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Transfer - 30. jan. 2019 - kl. 23:20 Transfer på plads: FC Midtjylland henter Onuachu-afløser

Se også: Barcelona leverer vildt pokalcomeback mod Simon Kjær

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere