Avis: Mourinho have Højbjerg med til Rom

Pierre Emile Højbjerg står tilsyneladende højt på listen over mulige nyindkøb for den nye Roma-træner Jose Mourinho

Roma har senest udskiftet på trænerbænken ved at hente Jose Mourinho ind som ny cheftræner i den italienske hovedstadsklub.

Nu lader det til, at portugiseren har planer om at hente en række af spillere, som han har trænet, med sig.

Det skriver den Rom-baserede sportsavis Corriere dello Sport.

En af de spillere er Tottenham-danskeren Pierre Emile Højbjerg.

I den forbindelse bliver der peget på, at midtbanespillerens fysiske og taktiske evner er noget, som er vokset meget i Tottenham-tiden, og det kan Mourinho få brug for.

Det vil endvidere være planen, at Roma fremover kommer til at spille med en 4-2-3-1-formation, hvor der altså skulle være plads til den 25-årige danske landsholdsspiller.

Højbjerg er dog ikke den eneste Tottenham-spiller, som kan være på vej sydpå.

Det gælder også Eric Dier, ligesom Mourinho også kigger mod Juan Mata, som han arbejdede med både i Manchester United og Chelsea.

Derudover skulle det også være i Mourinhos tanker, at der skal være plads til folk som Cengiz Under, Justin Kluivert og Andrea Belotti i Rom-klubben.

Pierre Emile Højbjerg har i løbet af sin karriere været godt rundt. Den tog tidligt fart i Bayern München, hvor han efter sin debut blev udlejet til Augsburg og Schalke.

Dernæst gik turen til Southampton, og inden denne sæson skiftede han til Tottenham.