Balotelli tosset på fans: - Skam jer!

Brescia-angriberen Mario Balotelli var søndag genstand for racistiske tilråb under en kamp mod Lazio

Mario Balotelli er ikke helt tilfreds med Lazio-fansene. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Mario Balotelli er ikke helt tilfreds med Lazio-fansene. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

- Skam jer!

Sådan skriver Mario Balotelli på Instagram rettet mod Lazio-fans, efter at den italienske angriber søndag var genstand for racistiske tilråb under en Serie A-kamp på hjemmebane mod Rom-klubben.

Balotelli gjorde det til 1-0 efter 18 minutter i kampen, der endte med et 1-2-nederlag til Brescia, og blev både efter scoringen og senere i opgøret udsat for de racistiske tilråb.

- Nu er det sket to gange, kunne man høre Balotelli sige til kampens dommer efter cirka en halv times spil, hvorefter kampen kortvarigt blev afbrudt.

Lazio-træner Simone Inzaghi forsøgte at få de medrejste fans til at stoppe, ligesom der over stadionets højttalersystem blev mindet om, at Lazio ville blive straffet, hvis tilhængerne fortsatte.

Brescias fans forsøgte med fløjtelyde og jubel at overdøve gæsternes fans.

Det er ikke første gang, at Mario Balotelli må lægge øre til racistiske tilråb. I november blev han udsat for abelyde under en kamp mod Verona.

Angriberen er langt fra den eneste spiller i Serie A, der i denne sæson har været genstand for diskriminerende tilråb. Romelu Lukaku, Franck Kessie, Dalbert Henrique, Ronaldo Vieira og Kalidou Koulibaly har ligeledes berettet om tilråb rettet mod dem.

Se også: En skændsel! Abe-billeder håner fodboldspillere

Lukaku er sammen med Romas Chris Smalling havnet på en diskrimerende forside i Italien. Foto: Daniele Mascolo Intl. fodbold - 5. dec. 2019 - kl. 15:43 Giganter tager skarpt afstand: Målløs over forside!

Brøndbys polske målsluger, Kamil Wilczek, er et af de bedste vinterindkøb i Superligaen det seneste årti. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaens bedste og værste vinterhandler

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere