Bangsbo: Noget af en udfordring for Pirlo

Den tidligere stjernespiller Andrea Pirlo blev lørdag offentliggjort som ny Juventus-træner - mindre end en uge efter han blev præsenteret som U23-træner i samme klub

Der venter den tidligere Juventus-spiller Andrea Pirlo noget af en opgave, når han fra næste sæson skal stå i spidsen for Juventus.

Det vurderer klubbens tidligere træner og nuværende assistenttræner i Serie A-klubben Atalanta, Jens Bangsbo, over for TV2 Sport.

Han var selv ikke selv en del af Juventus, mens Andrea Pirlo huserede der, men havde muligheden for at følge ham tæt i Inter og Milan.

Jens Bangsbo kalder det 'noget af en udfordring' for Pirlo, men forventer samtidig at den tidligere italienske landsholdsspiller for god hjælp fra staben i klubben og omkring holdet.

- Staben omkring ham betyder meget for muligheden for at få succes. For der skal trods alt arbejdes og udvikles på træningsbanen, selvom jeg ikke er i tvivl om, at han har de gode idéer.

- Han var jo selv en styrmand og en fantastisk fodboldspiller, så han har den baggrund, der skal til.

- Men han mangler den praktiske erfaring som fodboldtræner, og der skal han hjælpes på vej, siger han til TV2 Sport.

Ifølge Jens Bangsbo er det ikke nok med succes i den hjemlige liga, som Juventus har vundet de sidste ni år i træk.

Der skal succes i Europa, og her får 41-årige Pirlo hjælp af en af sine tidligere holdkammerater i 42-årige Gianluigi Buffon, der stadig er aktiv på førsteholdet i Juventus.

Se også: Rammer forsiden: Mystiske Eriksen

Se også: Sviner fra Ronaldos søster

Se også: Magiske Messi i hovedrolle

1 kommentar
Vis kommentarer